Oprindelse af begrebet "Bipolar lidelse": Emil Kraepelin og de to stemnings-poler

Begrebet "bipolar lidelse" blev introduceret af den tyske psykiater Emil Kraepelin i hans 1899-lærebog Psychiatrie: Ein Lehrbuch für Studierende und Ärzte (6. udgave).

Historisk kontekst

• Kraepelin forenede "mani" og "melankoli" under mani-depressivt vanvid (senere "mani-depressivt psykose").
• Han valgte "bipolar" for at afspejle de to stemnings-poler: mani (opfølelse) og depression (melankoli), med intervaller af normalitet.
• Dette kontrasterede med "dementia praecox" (skizofreni), som han så som et forfalende forløb.

Udvikling

• 1957: Karl Leonhard underdelte unipolar vs. bipolar.
• 1980: DSM-III antog "Bipolar Disorder" (erstattede mani-depressiv sygdom).
• DSM-5 (2013): Bipolar I, II, cyclothymisk, stof/med-induceret, andre specificerede.

Kraepelins dimensionelle syn – lidelse som recidiverende, ofte remitterende tilstand – forbliver grundlæggende.