Genomisk testning ved kræft: Principper, anvendelser og indflydelse

Hvad genomisk testning analyserer

• Somatiske mutationer (SNVs, indels)
• Copy-tal ændringer (amplifikationer, deletioner)
• Strukturelle varianter (translokationer, fusioner)
• Germline-varianter (arvet kræftprædisposition)
• Genudtryk (RNA-seq) og tumor-mutationsbyrde (TMB)
• Mikrosatellit-instabilitet (MSI) status

Klinisk nytte

1. Præcis diagnose: Molekylær subtypning (f.eks. NTRK-fusioner, IDH-mutationer).
2. Terapi-valg: Match ændringer til FDA-godkendte målrettede midler eller kliniske forsøg (f.eks. EGFR-hæmmere, PARP-hæmmere).
3. Prognostisk stratificering: Risikogrupper baseret på molekylære profiler (f.eks. AML cytogenetik).
4. Farmakogenomik: Forudsig stofofbygning/toksicitet (f.eks. DPYD, TPMT).
5. Klinisk forsøg-matchning: Basket/paraply-forsøg rettet mod specifikke ændringer.
6. Lægemiddeludvikling: Identificerer nye mål og modstandsmekanismer.

Testmodaliteter

• Hotspot-paneler (målrettede, hurtige, omkostningseffektive)
• Omfattende genomisk profilering (CGP) / store paneler (300–500+ gener)
• Hel-eksom-sekvensering (WES) / hel-genom-sekvensering (WGS) – primært forskning
• Flydende biopsi (ctDNA) til minimal residual sygdom eller når væv er utilstrækkeligt

Implementeringsovervejelser

Tværfaglige molekylære tumorkomitéer tolker resultater, vurderer variant-signifikans (Tier I–IV per AMP/ASCO/CAP) og anbefaler handlingsrettede behandlinger. Omkredstid, omkostninger og vævsmæssig tilstrækkelighed er praktiske faktorer.