Strålebehandling ved kræft: Proces, planlægning og forventninger

Strålebehandling bruger ioniserende stråling (røntgen, gamma-stråler, protoner) til at skade kræftcelleres DNA, hvilket forhindrer deling og vækst.

Trin-for-trin proces

  1. Konsultation: Onkolog med specialisering i strålebehandling gennemgår journal, scanninger, patologi; diskuterer mål, risici, alternativer.
  2. Simulering (CT-sim): Patient positioneres (immobiliseringsredskaber); planlægnings-CT optages; tatueringer/mærker placeret for reproducerbarhed.
  3. Behandlingsplanlægning: Dosimetrist/læge konturerer målvolumener (GTV, CTV, PTV) og OARs; optimerer dosefordeling (IMRT, VMAT, SBRT, protoner).
  4. Kvalitetssikring: Fysisk verifikation af planens nøjagtighed.
  5. Behandlingsudførelse: Daglige fraktioner (typisk man–fre, 1–8 uger); linear accelerator leverer strålebundter; billedvejledning (CBCT/kV) sikrer justering.
  6. Ugentlig gennemgang: Onkolog vurderer toxicitet, vægt, hud; justerer supporterende behandling.
  7. Opfølgning: Efterbehandlingsovervågning (scanninger, prøver) på definerede intervaller.

Vigtigste punkter

  • Lokal behandling; skåner fjernliggende organer.
  • Ofte kombineret med kirurgi, kemoterapi, immunterapi.
  • Bivirkninger er lokalisationsspecifikke (fx mukositis i hoved/hals, proctitis i bækken).

Strålebehandling