Sådan virker CT-scanning: Fysikken bag computertomografi

En CT-scanner (computertomografi) bruger en roterende røntgenrør og et modsat detektorarray til at indsamle tusinder af projektioner, som en computer rekonstruerer til tværsnitsbilleder.

Kernefysik

• Røntgenproduktion: Elektroner accelereres mod en wolfram-anode og producerer bremsstråling og karakteristiske fotoner (polyenergetisk spektrum).
• Dæmpning: Strålen passerer patienten; detektorer måler transmitteret intensitet. Dæmpning er proportional med elektron-tæthed × atomnummer³.
• Dataopsamling: Fluegel/kongeometri; helikal (spiral) eller akseial (step-and-shoot) scanning. Moderne scannere har 64–320+ detektorrækker.
• Rekonstruktion: Filtreret bagprojektion eller iterativ rekonstruktion (lavere dosis, mindre støj).
• Hounsfield-enheder (HU): Vand = 0, Luft = –1000, Kortikal ben = +1000+. Muliggør vævskarakterisering.

Vigtigste fordele

• Hastighed: sub-sekund rotation; hele kroppen på sekunder.
• Udmærket rumlig opløsning (0,3–0,5 mm).
• Multiplanar reformatering (MPR), 3D volumegengivelse, CT-angiografi.

Strålebeskyttelse

Effektiv dosis: 1–20 mSv per undersøgelse. ALARA-princippet gælder: begrænselse, optimering (auto-mA, iterativ rekonstruktion, afskærming).