Kemoterapi vs. stråleterapi: Mekanismer, forskelle og hvordan de kombineres

Både kemoterapi og stråleterapi dræber kræftceller, men gennem fundamentalt forskellige mekanismer og rumlige skalaer.

Virkningsmekanisme

• Kemoterapi: Systemiske mediciner, der målretter mod hurtigt delende celler (DNA-syntese, mikrotybelfunktion, topoisomerase-hæmning). Cirkulerer i hele kroppen.
• Stråleterapi: Højenergi fotoner/elektroner/partikler, der forårsager DNA-dobbeltstrangsbrud lokalt. Leveret til et defineret målvolumen.

Vigtigste forskelle

Aspekt	Kemoterapi	Stråleterapi
Omfang	Systemisk (hele kroppen)	Lokal/regional
Primært brug	Metastaseret sygdom, adjuvante, neoadjuvante	Lokal kontrol, kurativ, palliativ
Typiske bivirkninger	Kvalme, hårtab, myelosuppression, neuropati, træthed	Hudreaktion, træthed, sted-specifikke (f.eks. øsofagitis, cystitis)
Schema	Cykler hvert 2.–3. uge	Daglige fraktioner (man–fre) i uger

Kombinationsstrategier

• Samtidig kemostråling: Stråling følsomgjort af kemoterapi (f.eks. cisplatin + RT for H&N, cervix, anal, lunge).
• Sekventiel: Neoadjuvante kemoterapi → kemostråling → adjuvante kemoterapi (f.eks. pankreas, øsofagus).
• Sandwich: Kemoterapi → kirurgi → kemoterapi ± stråling.

Beslutningsfaktorer

Kræfttype, stadie, molekylær profil, patientfunktion, organfunktion og mål (kurativ vs palliativ) bestemmer den optimale modalitetsblanding.