Protonterapi: En præcis kræftbehandlingsmulighed

Hvordan det virker

Atomer med positiv ladning kaldes protoner. Læger kan bruge en stråle af disse atomer til at bestråle tumører. Protoner frigiver det meste af deres energi, når de når tumøren, så ingen stråling skader omkringliggende væv. Med andre ord: den foreskrevne stråledosis målretter tumøren bedre, mens skaden på patienten reduceres. Det lader stråleonkologen behandle en tumør med en højere dose og minimere uønskede bivirkninger. Denne evne er især vigtig ved behandling af voksende, udviklende og foranderlige væv hos børn med kræft.

Udstyr

Protonterapi bruger en maskine kaldet cyklotron eller synchrotron, der genererer og accelererer protoner. Protoner guides ud af maskinen af magneter rettet mod tumøren. Disse maskiner (også kaldet gantries) kan rotere omkring patienten for at målrette vanskelige områder. Protonstråler kan formes ved at fokusere dem gennem replika-former af tumøren for endnu mere effektiv behandling.

Videnskaben bag

Når protoner passerer nær elektroner, tiltrækker protonernes positive ladning de negativt ladede elektroner i en proces kaldet ionisering. Ændringer sker i atomet og molekylen, som atomet findes i. Ionisering tillader stråling at skade molekyler i cellerne, især DNA. At ændre DNA ødelægger flere cellefunktioner, men den vigtigste ved kræftbehandling er cellens evne til at dividere. Enzymer forsøger at reparere det skadede DNA, men strålingen gør for meget skade, og enzymerne mislykkes. Kræftcellen har sværere ved at reparere skader normalt, og når læger introducerer stråling, dør kræftcellerne ofte af.

Fordele

Protonterapi foretrækkes frem for traditionel røntgenstrålebehandling af flere årsager: mere præcis, lader sundt væv intakt. Det fører til bedre livskvalitet, da smerte fjernes fra ligningen, og behandlinger sker på udpatientsbasis.

Kræftformer egnet til behandling

Fra 2009 anvendes protonterapi til visse tumørtyper: lunge, prostata, hjerne, rygrad/vertebra-tumører, skuldbasesarkomer, hjernetumører hos børn, hoved- og hals-tumører, øjenmelanomer. Kliniske forsøg foregår på andre kropsdele med lovende resultater.