Prostata-sekretioner: Sammensætning, funktion og klinisk betydning

Prostatisk væske: Sammensætning & roller

Prostata bidrager med 20–30% af sædvæskens volumen (0,5–2 mL/ejakulation). Dens let alkaliske (pH 7,2–7,8), mælkagtige væske indeholder:

Komponent	Funktion
Citronsyre (høj koncentration)	Hovedenergisubstrat for sædceller; forsyrer sædvæske → forbedrer motilitet, beskytter mod vaginal alkalinitet.
PSA (Prostataspecifikt antigen)	Serinprotease; flydiggør sædvæskekoagulum (fra blærekirtler) → frigivelse af sædceller.
Prostatisk syrefosfatase (PAP)	Enzym; historisk marker for prostatakræft (erstatet af PSA).
Zink (meget højt, ~500–1000 µg/g)	Stabiliserer kromatin, antimikrobielt, regulerer PSA-aktivitet. ↓ ved prostatakræft.
Spermin / Spermidin	Polyaminer; DNA-stabilisering, antimikrobielt, immunomodulerende.
Prostaglandiner	Gladmuskelkontraktion (kvindelig trakt), immunomodulering.
Antibakterielle faktorer (defensiner, lactoferrin)	Beskytter sædvæske mod UTI-patogener.
Testosteron / DHT (spor)	Lokal autokrin/parakrin regulering.

Klinisk relevans

• Prostatitis: ↑HVLC, bakterier i udtrykte prostatiske sekretioner (EPS).
• BPH: Ændret PSA, zink, volumen.
• Ufrugtbarhed: Lavt zink, abnormt PSA → nedsat flydgørelse, motilitet.
• PSA-screening: Serum PSA afspejler kirtelvolumen + permeabilitet (kræft, inflammation, traume).

Aldersrelaterede ændringer

Volumen ↑, zink ↓, citrat ↓, PSA ↑. Sekretorisk funktion aftager, men frugtbarhed varer.