Mavekræft: Forståelse af symptomer, årsager og behandling

Mavekræft (gastrisk kræft) begynder i maveslimhinden og er en førende årsag til kræftdødsfald verden over. Tidlig opdagelse forbedrer dramatisk udfaldet.

Anatomi og typer

Maven er et J-formet organ i øvre venstre buk med flere lag: mukosa (indermest), submukosa, muskulær, og serosa. De fleste mavekræfttilfælde er adenokarcinomer der opstår fra mukosa-laget. Sjældnere typer inkluderer lymfom, gastrointestinale stromale tumører (GIST'er), og karcinoide tumører.

Risikofaktorer

• Helicobacter pylori infektion (største risikofaktor)
• Kost høj i røget, saltet, eller syltede fødevarer; lav i frugt/grøntsager
• Rygning og tungt alkoholforbrug
• Familiehistorie og visse genetiske syndromer (f.eks. Lynch-syndrom, CDH1-mutation)
• Perniøs anæmi, kronisk gastritis, tidligere mavekirurgi
• Alder >50, mandligt køn

Symptomer

Tidlig mavekræft forårsager ofte ingen symptomer. Senere tegn inkluderer:

• Vedvarende buksmerter eller ubehag (ofte øvre buk)
• Kvalme og opkastning (nogle gange med blod)
• Brændende eller fordøjelsesbesvær, der ikke reagerer på behandling
• Tab af appetit og uhensigtet vægttab
• Tidlig mæthed (følelse af fuldhed efter små måltider)
• Træthed (fra anæmi)
• Sorte, teerlignende afføringer (melena) eller synligt blod i stolen

Diagnostik og stadiering

Gastroskopie med biopsi er guldstandard. Billeddiagnostik (CT, PET-CT, endoskopisk ultralyd) bestemmer stadium (udbredelsesomfang).

Behandling

Afhænger af stadium, placering og patient-sundhed:

• Tidigt stadium: Endoskopisk resektion eller kirurgi (gastrektomi) med lymfeknude-dissektion.
• Lokalt avanceret: Kirurgi kombineret med kemoterapi (neoadjuvant/adjuvant) og/eller strålebehandling.
• Metastaseret: Systemisk kemoterapi, målrettet terapi (f.eks. trastuzumab ved HER2+), immunterapi, og palliativ pleje.

Prognose

5-års overlevelse varierer fra >90% for stadium IA til <5% for stadium IV. Tidlig opdagelse via screening (i højt-risiko regioner) eller prompt evaluering af symptomer er kritisk.

Hvis du oplever vedvarende fordøjelsessymptomer, især med risikofaktorer, konsulter en læge med det samme.