Adenocele: Godartede kirteltumorer – Egenskaber, diagnostik og håndtering

Hvad er en adenocele?

En adenocele er en godartet nyvækst, der opstår fra kirtel-epitel. Den består af kirtelceller arrangeret i cystiske eller tubulære strukturer, understøttet af et fibrøvaskulært stroma. I modsætning til maligne adenocarcinomer, invaderer adenocele ikke omgivende væv eller metastaserer.

Almindelige lokalisationer

Adenoceler kan udvikle sig i ethvert kirtelvæv, herunder:

• Spytkirtler (parotis, submandibulær)
• Schildbruskkirtel
• Bryst
• Gastrointestinalt trakt (mave, tyktarm)
• Respiratorisk trakt
• Hud (svedekirtler)

Kliniske karakteristika

• Vækstmønster: Langsom, ekspansiv
• Symptomer: Ofte asymptomatisk tidligt; senere kan de forårsage masse-effekt – fx spytkirtel-svulst, svelgningssværigheder, abdominal ubehag eller kosmetisk bekymring
• Bevægelighed: Normalt velbegrænset og flytbar
• Malign potentiale: Meget lavt; distinkt fra adenom (som kan have dysplastisk potentiale) og adenocarcinoma

Diagnostik

1. Billeddiagnostik: Ultralyd (førstelinje for overfladiske kirtler), CT eller MRI (dybe lokalisationer, udstrækning)
2. Fin-nål-aspiration (FNA) / kernbiopsi: Cytologi/histopatologi bekræfter godartet kirtel-arkitektur uden atypi eller invasion
3. Differentialdiagnose: Branchial cleft cyste, thyroglossal duct cyste, lipom, lymfom, adenocarcinoma

Behandling

Kirurgisk eksision er standardbehandling, indikeret for:

• Symptomatiske forandringer
• Diagnostisk sikkerhed (udeluk malignitet)
• Kosmetiske bekymringer
• Forebyggelse af sjældne komplikationer (infektion, blødning, kompression)

Komplet eksision med rene marginer er kurativ. Recidiv er sjældent hvis fuldt fjernet. Observation kan være passende for små, asymptomatiske, billeddiagnostik-sikre forandringer hos dårlige kirurgiske kandidater.

Vigtig forskel

Adenocele ≠ Adenocarcinoma. Den første er en godartet, ikke-invasiv kirteltumor; den sidste er malign med invasivt og metastaserende potentiale. Præcis histopatologi er essentielt.