MALT-lymfom: Risiko for transformation til aggressivt DLBCL

MALT-lymfom (ekstranodalt marginalzon B-celle-lymfom) opstår fra slimehinde-associeret lymfoid væv – hyppigst i maven, men også lunge, spytkirtel, skjoldbrusk, øjenhule, og hud. Det er typisk indolent (langsomvoksende), men en delmængde transformerer til difst stor B-celle-lymfom (DLBCL), en aggressiv undertype, der kræver intensiv behandling.

Transformations-risikofaktorer

• Genomisk kompleksitet: TP53-mutationer, MYC-omarrangeringer, eller komplekse karyotyper.
• Avanceret stadie ved diagnose (Stadie III/IV).
• Ikke-magen primære lokalisationer (f.eks. lunge, hud) bærer højere transformations-risiko end gastrisk MALT.
• Persistens eller progression efter H. pylori-eradikation (i gastrisk MALT) – antyder autonome, antibiotika-resistente kloner.

Tidspunkt og overvågning

Transformation sker typisk år efter initial diagnose, men kan ske tidligere. Regelmæssig overvågning er kritisk:

• Klinisk vurdering hvert 3–6 måneder initialt.
• Billeddiagnostik (CT/PET) per retningslinjer.
• Endoskopi med biopsier for gastrisk MALT.
• Rask biopsi af enhver ny eller stigende forandring.

Behandling af transformeret DLBCL

Transformeret sygdom kræver aggressiv kemo-immunterapi – typisk R-CHOP (rituximab + cyclo-phosphamid, doxorubicinin, vincristin, prednison). Resultater er dårligere end de novo DLBCL, hvilket understreger vigtigheden af tidlig detektion.

Nøgle-budskab

MALT-lymfom er ikke "godartet" – det bærer en reel, omend variabel, risiko for transformation. Opdagelsesfuld opfølgning, især hos høje-risiko patienter, muliggør tidlig intervention og bedre resultater.