Emfysem-patofysiologi: Alveolær destruktion & gasudvekslings-svigt

Emfysem (en KOL-fenotype) = permanent forstørrelse af luftrom distal til terminale bronchioler med destruktion af alveolære vægge uden fibrose.

Strukturelle ændringer

• Tab af alveolære septa → ↓ overfladeareal til gasudveksling (op til 90% tab).
• Tab af elastisk retraktion → ↓ radial traktionskraft på luftveje → dynamisk kollaps ved udåndning (luftfangst).
• Kapillærbærdestruktion → ↓ lungperfusion.
• Bullæ-dannelse (>1 cm luftrom) — komprimerer tilstødende lunge.

Funktionelle konsekvenser

• ↑ Restvolumen (RV), ↑ FRC, ↑ TLC (hyperinflation).
• ↓ VC, ↓ FEV₁/FVC (obstruktivt mønster).
• ↓ DLCO (diffusionskapacitet) — mærketegn.
• V/Q-mismatch → hypoxemi (tidligt), hyperkapni (sent).
• Arbejde ved åndedræt ↑ (aplatiseret diaphragm, adgangsmuskel-brug).

Fenotyper

• Centriacinær (proximal) — ryge-relateret, øvre lober prædominerende.
• Panacinær (diffus) — α1-antitrypsin-mangel, nedre lober.
• Paraseptal (distal) — tilstødende pleura, bullæ, risiko for spontan pneumothorax.

Behandling

Rygningophør (eneste intervention der bremser FEV₁-fald), bronkodilatatorer (LAMA/LABA), lungerehab, ilt ved hypoxemi, LVRS/ventiler ved udvalgte øvre-lobe-prædominante, transplantation ved end-stadie.