D-dimer forhøjelse ved lungekræft: Ikke-specifik markør, der kræver omfattende diagnostik

D-dimer: Fibrin-nedbrydningsprodukt

D-dimer afspejler fibrinolyse (koagul-opdeling). Forhøjet ved enhver tilstand med trombingenerering + plasminaktivering.

Almindelige årsager til forhøjet D-dimer

• Venøst tromboemboli (DVT, PE)
• DIC, sepsis, traume, kirurgi
• Graviditet, efterfødselsperiode
• Inflammatoriske/autoimmune sygdomme
• Malignitet (mange kræftformer, herunder lunge)
• Alder, nyreredskhed, indlæggelse

Lungekræft-kontekst

• Tumors prokoagulant aktivitet (vevsfaktor, kræft-prokoagulant) → mikro-tromber → ↑ D-dimer.
• Paraneoplastiske syndromer, kemoterapi, centrale katetre tilføjer risiko.
• Men: D-dimer mangler specifiktet; kan ikke diagnosticere, stadievurdere eller overvåge lungekræft alene.

Lungekræft-diagnostisk forløb

1. Klinisk mistanke (symptomer, risikofaktorer)
2. Billeddiagnostik: Røntgen thorax → CT thorax (± PET-CT)
3. Vevsdiagnostik: biopsi (bronkoskopi, CT-styrede, EBUS, kirurgisk)
4. Molekylær profilering (EGFR, ALK, ROS1, PD-L1, osv.)
5. Stadievurdering (TNM)

D-dimer kan understøtte VTE-udredning hos kræftpatienter, men erstatter aldrig histologisk bekræftelse.