Nyrekræft (RCC): Multiniveau patofysiologi fra cellulært til systemisk

Nyrecellecarcinom (RCC) (85% af nyrekræft) illustrerer multiniveau patofysiologi:

Cellulært

• VHL-mutation (clear cell) → HIF-α ackumulering → VEGF, PDGF, TGF-α overexpr. → angiogenese, proliferation.
• Metabolisk omprogrammering: Warburg-effekt, glutamin-afhængighed.

Vævsniveau

• Forstyrrelse af nefronarkitektur → tab af filtration, koncentration, endokrin funktion (EPO, renin).
• Invasion af nyrekapsel, perinephritis fedt, nyrevene/IVC (tumor trombus).

• Hydronephrose fra ureterobstruktion.
• Hematuri (groft/mikroskopisk).
• Paraneoplastisk: polycytæmi (EPO), hyperkalcæmi (PTHrP), amyloidosis, Stauffer syndrom (leverdysfunktion).

Systemisk (Metastasering)

• Lunge (50–60%), knogler (30–40%), lever, hjerne, binyre, lymfekirtler.
• Organ-specifikke symptomer: hoste, patologisk fraktur, neurodeficit.

Organismalt

• Kræftkaksi, anoreksi, træthed, anæmi.
• Immunundvigelse (PD-L1, T-celle udmattelse).
• Behandlingsbivirkninger (TKI: hypertension, hånd-fod; IO: colitis, thyreoiditis).

Multidistciplinær indsats (urologi, med onk, rad onk, IR, palliativ) optimerer resultater.