Basofile: Funktioner, morfologi og klinisk betydning

Basofiler er de sjældneste cirkulerende hvide blodceller, der udgør kun 0,5–1,0% af det samlede leukocytantal. De stammer fra myeloide stamceller og optræder i peripherblod som fuldt differentierede end-stadie celler.

Klinisk betydning

• Forhøjede tal (basofili, >2%): Ses ved allergiske tilstande (urtikaria, astma), kroniske inflammatoriske sygdomme (ulcerøs colitis, reumatoid artritis), kronisk myeloisk leukæmi (CML), polycytæmi vera, efter motion, adrenalin-injektion eller emotionel stress.
• Nedskærede tal (basopeni): Mindre klinisk signifikant; kan opstå ved akut stress, kortikosteroid-brug, alvorlig infektion eller hyperthyreose.

Cellulære karakteristika

• Granuler: Rige, store, mørke blå-sorte cytoplasmiske granuler indeholdende histamine, serotonin, chondroitinsulfat, heparin, leukotriener og andre inflammatoriske mediatorer.
• Funktion: Central rolle i IgE-medierede allergiske reaktioner (type I overfølsomhed), forsvar mod parasitter (især helminter) og modulering af andre inflammatoriske reaktioner. De er de cirkulerende ækvivalenter af vævsmastceller.

Morfologi

• Størrelse: 8–12 µm
• Kjerne: Typisk bilobet eller S-formet med dybe indskæringer, ofte skjult af granuler
• Cytoplasma: Pakket med basophile (blåt farvende) granuler
• Atyppiske former: Dårligt granulerede basofiler kan optræde ved nogle leukæmier, især CML.

Selvom de er få i antal, er basofiler potente effekktorer i allergisk inflammation og parasitært forsvar.