Phorbol Myristate Acetate (PMA): Egenskaber, anvendelse og forskning

Struktur

Phorbol Myristate Acetate (PMA) er også kendt som 12-O-Tetradecanoylphorbol-13-acetate (TPA). Dette stof er en diester (kemisk forbindelse med to funktionelle grupper) af en phorbol, som er en plantebaseret organisk forbindelse.

Funktion

Phorboler er biologisk vigtige som aktivatører af Protein Kinase C – et enzym, der styrer andre proteinders funktion. Denne egenskab giver phorboler også kapacitet til at virke som tumørfremmende, dvs. de forstærker andre stoffers kræftfremkaldende virkning.

Kilde

PMA stammer fra olie fra frøene af Croton-planten (Croton tiglium). Denne busk, hjemmehørende i Sydøstasien, er brugt af urterbehandlere og homøopater i årti. Planten forårsager hududslæt ligesom giftig ekkeblad, hvilket har ført forskere til at isolere de biologisk aktive forbindelser.

Forskning

PMA bruges i biomedicinsk forskning i forskellige carcinogenese-modeller (mutation af normale celler). Laboratorieforskning har vist:
• Kan mimere fagocytose ("celle-spisning" – celler omslutter mikroorganismer/skrald), vigtigt i infektionsforsvar.
• Kan ændre cellemembranen, øge permeabiliteten.
• Kan stimulere iltdannelse i celler.
• Aktiverer protein kinase C, som i forkant kan indusere antistof-partikeldannelse.

Mulige behandlingsanvendelser

Forskning i PMA er i gang. Resultater fra studier til 2009 indikerer, at PMA kan spille en vigtig rolle i behandling af bl.a. leukæmi, HIV og prostatakræft. Disse tidlige studier er et vigtigt skridt mod kliniske prøver på mennesker. Med så mange kræftramte verden over ville en ny biologisk behandling være en velkommen lettelse.