Akut lymfatisk leukæmi (ALL): Genetisk og miljømæssig ætiologi

ALL opstår fra sekventielle genetiske ændringer, der driver klonal ekspansion af lymfoide forstadier. Nøglefaktorer inkluderer:

1. Gentagende genetiske lesioner

• t(9;22)(q34;q11) — BCR-ABL1 (Philadelphia-kromosom): Konstitutiv tyrosinekinase-aktivering; ~25% voksen ALL, 3–5% pediatrisk.
• t(12;21)(p13;q22) — ETV6-RUNX1: Mest almindelig i børne-ALL (~25%).
• KMT2A (MLL) omarrangeringer: Spædbarns-ALL, dårlig prognose.
• Hyperdiploidi (>50 kromosomer) / Hypodiploidi: Gunstig vs. negativ risiko.
• Tumorsuppressor-deletioner: CDKN2A, IKZF1, PAX5, PTEN.

2. Arvet prædisposition

Germline-varianter i PAX5, ETV6, TP53 (Li-Fraumeni), BRCA2, eller DNA-reparationsgener øger sårbarhed.

3. Miljømæssige eksponeringer

• Ioniserende stråling (terapeutisk eller uheldig)
• Benzen og kemoterapeutiske alkylatorer/topoisomerase II-hæmmere (terapi-relateret ALL)
• Mulige infektions-udløsere (forsinket infektions-hypotese)

4. Immun-dysregulation

Immunsvigt (f.eks. post-transplantat, HIV) hæver risiko, hvilket antyder, at immunovervågning normalt eliminerer præ-leukæmiske kloner.

Multifaktoriel model

ALL kræver flere "træf" — arvet sårbarhed + somatiske mutationer + promotor-eksponeringer — forklarer dens sjældenhed trods almindelige risikofaktorer.