Adjuvans terapi for kræft: Når det bruges, hvordan beslutninger træffes

Adjuvans terapi er systemisk behandling – kemoterapi, hormonterapi, målrettet terapi, immunterapi – eller strålebehandling givet efter primær kurativ behandling (normalt kirurgi) for at eliminere mikrometastatisk sygdom og reducere recidiv-risiko.

Når det er indikeret

• Høj recidiv-risiko – Baseret på stadie, grad, lymfovaskulær invasion, marginer, molekylære markører.
• Specifikke kræfttyper – Standard for mange bryst, tyktarm, lunge, mave, pankreas, melanom og æggestok-kræft.
• Positive marginer eller knogler – Adjuvans kemostråle (f.eks. rektal, pankreas).

Beslutnings-faktorer

• Tumor-biologi (ER/PR/HER2, MSI, KRAS, PD-L1, genomiske assays som Oncotype DX)
• Patient-fitness, komorbiditeter, præferencer
• Fordel vs. toksicitet (f.eks. kemofordel lille ved lav-risiko tidlig brystkræft)

Tidspunkt og varighed

• Starter typisk 4–12 uger post-kirurgi når helbredet.
• Varighed: 3–6 mdr (kemoterapi), 5–10 år (endokrin terapi).

Neoadjuvans vs. Adjuvans

Neoadjuvans = før kirurgi (ned-stadiering, vurder svar). Adjuvans = efter. Nogle kræfttyper bruger begge (f.eks. bryst, rektal).