Pankreatisk eksokrin sekretion i duodenum: Anatomi, regulering og kliniske korrelater

Pankreas leverer sine eksokrine sekretioner til duodenum via major duodenal papilla (ampulla of Vater), typisk delt med den fælle galdegang.

Anatomisk bane

1. Aciner-celler syntetiserer zymogener (trypsinogen, chymotrypsinogen, prokarboksypeptidase, amylase, lipase, nukleaser).
2. Centroacinære/gang-celler sekretionerer HCO₃⁻-rig væske (CFTR-medieret) for at neutralisere mavesyre.
3. Sekretioner flyder: Interkalerede → intralobulære → interlobulære → hoved-pankreasgang (Wirsung) → ampulla.
4. Tilgangsgang (Santorini): Drænerer minor papilla (tilstede ~70%); mindre bidrag.

Regulering (Cephalisk → Gastrisk → Intestinal faser)

• CCK (I-celler, duodenum/jejunum): Fedt/protein → ↑ enzym-sekretion, galdeblære-kontraktion, sfinkter af Oddi-afslappelse.
• Secretin (S-celler, duodenum): Syre (pH <4,5) → ↑ HCO₃⁻-rig væske (↑ pH for enzym-aktivitet).
• Vagus (ACh): Cephalisk/gastrisk faser → ↑ enzym + væske-sekretion.

Enzym-aktiverings-kaskade

Enterokinase (børste-kant) → trypsinogen → trypsin → aktiverer alle andre zymogener. Trypsin-autoaktivering begrænses af pankreatisk sekretorisk trypsin-inhibitor (PSTI/SPINK1).

Kliniske korrelater

• Pankreatitis: For tidlig intrapankreatisk aktivering → autodigestion.
• Pankreatisk insufficiens: Cystisk fibrose, kronisk pankreatitis, post-kirurgisk – steatoré, vægttab; behandlet med PERT (pankreatisk enzym-erstatningsterapi).
• Annulært pankreas / Pankreas divisum: Gang-anomalier → obstruktion, recidiverende pankreatitis.

Duodenum er det fysiologiske destination og aktiveringssted for pankreatisk fordøjelseskraft.