Rexin-G: Et lovende nyt behandlingstilbud mod kræft i bukspytkirtlen – opdatering fra kliniske prøver

Baggrund

Rexin-G udvikles af bioteknologiselskabet Epeius Biotechnologies, der har hovedsæde i San Marino, Californien. Navnet Rexin-G står for Retroviral Expression Vectors bearing an Inhibitory Gene. Rexin-G er i princippet en geneterapetisk tilgang til kræftbehandling; ideen er at introducere et gen i kræftceller for at deaktivere eller dræbe dem. Det køretøj, der bruges til at indsætte genet i kræftcellerne, kaldes en vektor.

Virkningsmåde

Retroviruser er viruser, der indkorporerer deres egen genetiske information i genommet i de celler, de inficerer. Disse egenskaber har gjort retroviruser til et emne med varigt interresse for forskere, der arbejder med geneterapi. Rexin-G bruger et retrovirus til at indsætte en defekt version af et gen for et protein kaldet cyclin G1 i tumorceller. Retrovirussen er genetisk modificeret, så den ikke kan replikere og inficere andre celler; den er også ændret for at udvise en del af et protein, der fører blodplader til eksponerede kollagenfibre i sår. Da kræftceller vokser hurtigt, er denne kollagenbindende egenskab ment til at sikre, at retrovirussen målretter tumorceller frem for sunde celler. Når virussen inficerer kræftcellen, kan det defekte cyclin G1-gen forhindre tumorcellerne i at proliferere, da cyclin G1 er et protein, der hjælper med at bestemme, hvornår celler deler sig.

Historie

Epeius Biotechnologies afsluttede en fase I/II klinisk prøve for kræft i bukspytkirtlen i august 2009. Tidlige kliniske prøver er primært beregnet til at vurdere lægemiddelsikkerhed hos mennesker og involverer derfor et begrænset antal patienter. Epeius har også afsluttet fase I/II kliniske prøver for to andre kræftformer.

Effekter

Resultaterne fra fase I/II-studien af kræft i bukspytkirtlen, offentliggjort i tidsskriftet "Molecular Therapy" i 2009, ser lovende ud. Alle patienter i prøven var tidligere behandlet uden succes med et kemoterapimiddel kaldet gemcitabin. Prøvedata tyder på, at Rexin-G forlængede den gennemsnitlige samlede overlevelse for patienter, der blev behandlet med medicinet, og de rapporterede bivirkninger var ret ringe (hovedpine og træthed). Dog giver studien, da det var en fase I/II klinisk prøve med et begrænset antal patienter, ikke alene tilstrækkelige data til fuldt ud at vurdere Rexin-Gs effektivitet.

Fremtid

Rexin-G til kræft i bukspytkirtlen er stadig i kliniske prøver og er endnu ikke godkendt til brug i USA. Det er almindelig viden, at mange lægemidre og terapier mislykkes i kliniske prøver; det står endnu ud, om Rexin-G vil vise sig effektiv mod kræft i bukspytkirtlen og opnå FDA-godkendelse. Hvis det sker, vil det hjælpe med at rehabilitere geneterapi-feltet og potentielt tilbyde en ny behandlingsalternativ.