Parenchym: Definition, histologi og organspecifikke eksempler

Parenchym: Organers funktionelle væv

Parenchym (græsk parenchyma = "hældt ind ved siden af") refererer til de specialiserede, funktionelle celler i et organ, der udfører dets primære fysiologiske arbejde – adskilt fra stromat (bindevævsramme, karrer, nerver, gange).

Organspecifikt parenchym

Organ	Parenkymale celler	Primær funktion
Lever	Hepatocytter (80 % volumen)	Stofskifte, detox, syntese, galdeudskillelse
Lunge	Type I & II pneumocytter (alveolært epitel)	Gasudveksling, surfactantproduktion
Nyre	Nephroner (glomeruli, tubuli)	Filtration, reabsorption, sekretion, hormonproduktion
Bukspytkirtel	Acinusceller (ekskrin), Langerhans-øer (endokrin)	Fordøjelsesenzymer, insulin/glukagon
Milte	Hvid pulpe (lymfoid), Rød pulpe (sinusoider, makrofager)	Immunrespons, erythrocytfiltrering, lager
Skjoldbruskkirtel	Follikulære celler, Parafollikulære (C) celler	Skjoldbruskhormon, kalcitonin
Hjerne	Neuroner, Glia (astrocyter, oligodendrocyter, mikroglia)	Neurotransmission, support, myelinisering, immunitet
Kønskirtler	Sædrør (testikel), Follikler (æggestok)	Gametogenese, steroidogenese

Patologisk kontekst

• Parenkymalsygdom: Rammer funktionsceller (hepatitis, pneumoni, glomerulonephritis, pankreatitis).
• Stromalsygdom: Rammer ramme (fibrose, vaskulit, desmoplasia).
• Nyasvulster: Carcinom = epitelialt parenchym; Sarkom = stromalt (mesenkymalt).

Imaging

"Parenkymalt forstærkning" på CT/MR = kontrastopptag i funktionelt væv (vs. vaskulært eller stromalt). "Parenchym-sparende" kirurgi bevarer funktionelle enheder.