Vitiligo og hudkræft-risiko: UV-sårbarhed og fotobeskyttelsesstrategier

Forhøjet risiko-mekanisme

Depigmenteret hud mangler melanin, den primære kromofor, der absorberer og spreder UV-stråling. Det resulterer i:

• Reduceret minimal erytem-dosis (MED) → solbrænding ved lavere UV-eksponering.
• Øget DNA-skade (cyklobutan-pyrimidin-dimere) i keratinocyter.
• Hæmmet immunovervågning (Langerhans-celle-dysfunktion i vitiliginøs hud).

Epidemiologiske beviser

• Meta-analyser viser 2–3 gange øget risiko for melanom og ikke-melanom hudkræft (SCC, BCC) hos vitiligo-patienter.
• Risiko højst ved: lys hud (Fitzpatrick I–II), udstrakt BSA-påvirkning, fototerapi-historik (PUVA > NB-UVB), immunsuppression.
• Paradoks:

Fotobeskyttelsesprotokol

1. Bredbåndet SPF 50+ dagligt (UVA-PF ≥1/3 SPF). Genanvend 2-timers intervaller ude.
2. Fotobeskyttende tøj: UPF 50+ skjorter, bredbrættet hat, UV-blokerende solbriller.
3. Undgå top UV: 10–16 (eller når UV-indeks ≥3).
4. Søg skygge.
5. Ingen solarium.

Overvågning

• Årlig total-kropps hudundersøgelse af hudlæge.
• Patient selvundersøgelse månedligt (ABCDE for melanom; nye/ændrede forandringer).
• Dermatoskopi ved tvivlsomme forandringer.
• Overvej baseline-fotografering ved udstrakt vitiligo.

Specielle overvejelser

• Fototerapi-patienter: Kumuleret UV-dose tracking; årlig hudundersøgelse obligatorisk.
• Pædiatrisk vitiligo: Livslang UV-beskyttelse kritisk; barndoms-solbrændinger stærkt linket til melanom.
• Repigmenteret hud: Forbliver UV-følsom; fortsæt beskyttelse.