Siklemcelleanæmi: Hemoglobin S-mutationen og dens konsekvenser

Siklemcellesygdom (SCD) skyldes en enkelt punktmutation i HBB-genen (kromosom 11p15.5), der ændrer beta-globin-kæden i hemoglobin.

Molekylær defekt

• Normal voksen hemoglobin (HbA): α₂β₂ (to alfa, to beta kæder).
• Mutation: Glu6Val (GAG → GTG) i kodon 6 af beta-globin.
• Resultat: Hemoglobin S (HbS) — valin erstatter glutaminsyre.

Patofysiologi

1. Deoxygenering: HbS polymeriserer til lange, stive fibre.
2. Sikling: Røde blodceller forvrænges til sichelformede ("sickle") former.
3. Konsekvenser:
   • Reduceret deformabilitet → mikrovaskulær okklusion → ischæmi, smertekriser.
   • Forkortet RBC levetid (10–20 dage vs. 120) → kronisk hæmolytisk anæmi.
   • Endothelaktivering, inflammation, oxidativ stress.
   • Organskader: milt (autosplenektomi), hjerne (apopleksi), nyrer, lunger, knogler, øjne.

Genotyper

• HbSS (Siklemcelleanæmi): Homozytot — mest alvorlig.
• HbSC: Sammensat heterozygot (HbS + HbC) — mildere.
• HbS/β-thalassæmi: Variabel alvorlighed.
• HbAS (Siklemcelletræt): Heterozygot — normalt asymptomatisk; giver malaria-beskyttelse.

Vigtige behandlinger

• Hydroxyurea (inducerer HbF, reducerer sikling).
• Voxelotor (hæmmer HbS polymerisering).
• Crizanlizumab (blokerer P-selektin, reducerer adhäson).
• Kroniske transfusioner (apopleksiforebyggelse).
• Kurativ: Hematopoetisk stamcelletransplantation; gen-terapi (lentiviral HbAT87Q).

Tidlig diagnose (nyfødtsscreening), penicillin profylaxe, vaccinationer og omfattende pleje forbedrer dramatisk overlevelse og livskvalitet.