At håndtere tabet af et barn til kræft: En guide til sorg og heling

Døden af et barn er en utroligt smertefuld og overvældende oplevelse. En enorm mængde sorg omgiver en tragedie af denne art, og det er ikke usædvanligt at føle sig håbløs, vred, skyldig eller et vilkårligt antal andre følelser relateret til sorgsprocessen. Mange forældre, der mister børn til kræft, finder sig selv ude af stand til at genoptage deres normale liv og lidde af depression på daglig basis. Der er ikke noget kort svar på, hvordan man håndterer sorg, men der er et par ting, der kan gøres for at hjælpe processen på vej.

Instruktioner

1. Ring efter support. Det er vigtigt for sorgende forældre at huske, at de ikke er alene; mange omsorgsfulde mennesker kan assistere med daglige opgaver. Stol på din familie og venner til at hjælpe med indkøv, pasning af dine andre børn og husarbejde. Dette vil frigøre mere tid til den meget nødvendige sorgsproces.
2. Overvej at blive medlem af en støttegruppe. At arbejde med forældre, der har haft lignende oplevelser, kan være hjælpsomt til at forstå og håndtere din egen sorg. Grupper som Compassionate Friends arbejder med forældre for at finde nyt håb i liv, der er ramt af den tragiske tab af et barn.
3. Fokusér dine følelser ind i en ny lidenskab. Mange forældre, der har mistet et barn til kræft, er nu involveret i fonder og organisationer, der bestræber sig på at assistere andre i at håndtere kræft. Mens intet kan erstatte et barn tabt før tid, kan at fokusere din energi ind i at hjælpe andre forældre og børn være en kraftfuld oplevelse, der bringer ny mening til dit liv.
4. Tag dig tid til at fokusere på dine andre børn. Mens sorg over et tabt barn kan være overvældende, husk at dine andre børn vil opleve en bred vifte af følelser og har brug for hjælp til at forstå, hvad der er sket. Sovskab kan frygte, angst, vrede, skyld eller till og med jalousi over opmærksomheden rettet mod det tabte barn.

Dansk support: Børnecancerfonden, Kræftens Bekæmpelse, Landsforeningen LEVE (Liv efter vold og seksuelle overgreb – men også sorg), Sorgtelefonen, kirker, kommunale tilbud (sorggrupper for forældre). Sygehuse har ofte pårørendegrupper. Psykologisk hjælp via henvisning fra læge.