Kræftætiologi: Genetiske vs. miljø- og livsstilsfaktorer

Udtalelsen "kræft er altid en genetisk sygdom" er forkert. Mens kræft fundamentalt er en sygdom af genetiske ændringer (mutationer, epigenetiske ændringer), opstår disse fra et komplekspil:

Kilder til kræftfremkaldende mutationer

• Arvede (germline) mutationer: 5–10% af kræfttilfælde (f.eks. BRCA1/2, Lynch-syndrom, TP53 Li-Fraumeni).
• Somatikke (opnåede) mutationer: 90–95% af kræfttilfælde. Forårsaget af:
  • Miljøkarcinogener: Tobak (lunge, blære), UV-stråling (melanom), asbest (mesotheliom), aflatoxin (lever), arsenik (hud, blære).
  • Livsstilsfaktorer: Alkohol (bryst, øsofagus, lever), overvægt (endometrium, øsofagus, nyre), kost (behandlet kød → kolorektal), fysisk inaktivitet.
  • Infektioner: HPV (livmoderhals, orofaryngeal), HBV/HCV (hepatocellulær), H. pylori (mave), EBV (lymfom, nasofaryngeal).
  • Endogene processer: Replikationsfejl, oxidativ stress, inflammation, hormon-eksponering.

Gen-miljø interaktion

Arvede varianter kan modulere mæglighed for miljøinskydelser (f.eks. NAT2 langsomme acetylatorer + rygning → blærekræft). Epigenetisk silencing (methylering) af tumordæmmere mimiker mutation.

Prævention rettes mod modificerbare risici: tobakskontrol, vaccination (HPV, HBV), vægtkontrol, alkoholbegrænsning, solbeskyttelse, arbejdsmiljøsikkerhed.