Brøkundersøgelse: Diagnostik og symptomer – en omfattende guide

Identificering af brøk

En brøk er ikke altid så tydelig, som man kan tro. En indre brøk kan kræve, at lægen palperer området, mens patienten hoster eller står. Ved hiatusbrøk udføres en øsofagogastroduodenoskopi til diagnostik. Er brøkken tydelig, er der ikke behov for yderligere test.

Trin til identifikation

1. Hiatusbrøk mistænkes ofte ved hyppigt håndbrænd og brystsmerter.
2. To måder at teste for hiatusbrøk: Barium-røntgen (drik kridthvidt væske med barium, tag røntgen for at se øsofagus og mave) eller endoskopi (bøjle rør med fiberoptisk lys ned ad øsofagus).
3. Lyskebrøk (inguinal) er hyppigst i tarmen. Udbulning gennem nedre bugvæg kan være meget smertefuld. Ofte kræves kun fysisk undersøgelse med hoste/presning for at gøre brøkken mere fremtrædende.
4. Ved babyer: fortæl børnelægen, hvis navlen buler ud ved gråd. Det kan indikere navlebrøk. Billedundersøgelser kan være nødvendige for at udelukke komplikationer. Navlebrøk forekommer også hos voksne.
5. Laparoskopisk undersøgelse kan være nødvendig, når symptomer antyder brøk, men ingen test kan bekræfte det. Relevant ved skelnen mellem smerter fra indre forvoksninger efter tidligere operation og snitbrøk.
6. Blodprøver kan bestilles ved mistanke om tarmileus forårsaget af brøk. Infektion kan hurtigt opstå ved stranguleret tarm.

Samtykke til behandling

7. Spørg din læge om andre tests, der kan bekræfte eller udelukke brøk, før du samtykker til operation. Brøkoperation kan ofte planlægges som elektivt indgreb.
8. Tal med din læge om risici og genoptræning før du underskriver samtykke. For nogle patienter er operationen en større risiko end selve brøkken. Kun din læge kan vurdere det.