Tourniquetbrug ved venipunktion: Mekanisme, teknik og sikkerhed

Et tourniquet lægges på øverarm for at blokere venøs retur mens arteriel indstrømning bevares, hvilket forårsager venøs opblæsning for lettere visualisering og palpation af vener.

Mekanisme

• Venøst tryk ~10–15 mmHg; arterielt ~80–120 mmHg.
• Tourniquettryk (40–60 mmHg) > venøst tryk men < arterielt tryk.
• Resultat: Vener opblæser; arterier fortsætter med at flyde. Kapillær filtration øges → interstitiel væske → yderligere venøs prominens.

Korrekt teknik

1. Placering: 3–4 tommer over cubitalfossa (eller tilsigtet sted).
2. Stramhed: En enkelt finger passer under; radialispuls kan palpères.
3. Varighed: Maksimum 1–2 minutter. Slip straks efter blodblus eller IV-kateterplacering.
4. Anvendelse: Hurtig-løsningsspænde eller Klett. Brug ikke gummibånd, slanger eller improviserede enheder.

Sikkerhed & komplikationer ved forlænget brug

• Hemokoncentration: >1 min → ↑ hematokrit, protein, kalium, lactat – falskt forhøjer prøver.
• Hemolyse: Skærsstress fra turbulent strøm i opblæste vener.
• Nerveskade: Radialis/medianus/ulnaris kompression (især tynde/ældre).
• Petechier, blåmærker, trombose.
• Tourniquet-smerte: Iskemisk ubehag efter 2–3 min.

Specielle situationer

• Vanskelige vener: Varm kompres 5 min, tyngdekraft (låd arm hænge), nitroglycerin salve 2%, ultralydvejledning – undgå forlænget tourniquet.
• Blodkulturer: Slip tourniquet før fyldning af aerob flaske for at reducere kontaminationsrisiko.
• Koagulationsundersøgelser: Fyld citrattube først (efter forkast), tourniquet <1 min.
• Lymfedemerisiko (efter mastektomi): Undgå påvirket arm; brug alternativt sted.

Vigtig princip

Tourniquet er et værktøj, ikke en krukke. Anvend sent, slip tidligt. Hvis vene ikke nås på 2 minutter, slip, genvurder, genanvend. Patientsikkerhed > bekvemmelighed.