Hvad er den centrale passage i historiens maligne spejle af Robert Benchley?

Den centrale passage i historien "Malignant Mirrors" af Robert Benchley er en refleksion over forfatterens aversion mod spejle. Benchley beskriver, hvordan han føler, at spejle forstørrer hans fejl og får ham til at føle sig selvbevidst. Han fortsætter med at sige, at han ville foretrække at leve i en verden uden spejle, hvor han kunne være fri for den konstante påmindelse om sine egne ufuldkommenheder.

Benchleys centrale passage er en humoristisk udforskning af temaet selvbillede. Han bruger smart metaforen om spejle til at repræsentere den måde, hvorpå vi ofte ser os selv i et negativt lys. Passagen er en påmindelse om, at vi ikke skal være for hårde ved os selv, og at vi bør forsøge at acceptere vores fejl som en del af det, der gør os unikke.

Her er den centrale passage fra "Malignant Mirrors":

For mig er spejle den ondartede vækst på den moderne civilisations kropspolitik. De er roden til mere ulykke og elendighed end alle krigene og revolutionerne i historien tilsammen. De er ansvarlige for, at ingen mand eller kvinde nogensinde er tilfreds med hans eller hendes udseende.

>Jeg er selv et offer for spejlkomplekset. Jeg har aldrig set på en afspejling af mig selv uden at mærke en bølge af afsky og afsky feje ind over mig. Min næse er for lang, mine øjne er for små, min hud er for bleg, og mit hår er for tyndt. Jeg er en monstrøsitet, en freak af naturen.

>Hvis jeg kunne få min vilje, ville jeg afskaffe alle spejle fra jordens overflade. Jeg ville leve i en verden, hvor jeg kunne være fri fra den konstante påmindelse om min egen grimhed. Så ville jeg være glad.