Menstruationssmerter (Dysmenoré): Årsager, patofysiologi og lindringsmuligheder

Hvorfor smerter opstår

1. Prostaglandiner

Endometriale prostaglandiner (især PGF2α) topper under menstruation → livmoderkontraktioner, vaskokonstriktion, ischæmi og smerter. Højere niveauer korrelerer med alvorlighedsgrad.

2. Livmoderkontraktioner

Koordinerede kontraktioner udviser endometriet. Ekscessiv kraft eller hyppighed → kramper. Hypoksi af myometrium forstærker smerter.

3. Hormonelle svingninger

Progesteron-aftagelse og østrogen-skift modulatorer prostaglandin-syntese og smertefølsomhed.

4. Sekundær dysmenoré (Underliggende patologi)

• Endometriose: Ektopiske endometriale implantater → cyklisk blødning, inflammation, forvoksninger.
• Adenomyose: Endometriale kirtler i myometrium → tung, smertefulde menstruationer.
• Livmodermyomer: Submukøse/intramurale → øget overflade, kontraktionsevne.
• Cervikal stenose: Blokerer udstrømning → øget intrauterint tryk.
• Bækkeninflammatorisk sygdom: Kronisk inflammation.

Håndtering

• NSAID'er (ibuprofen, naproxen): Hæmmer prostaglandin-syntese; start 1–2 dage før forventet menstruation.
• Hormonell kontraseption: P-piller, plaster, ring, hormonelt IUD → tynder endometrium, reducerer prostaglandiner.
• Varmeterapi: Varmepute/varmeflaske på nedre maven.
• Motion: Regelmæssig aerob aktivitet reducerer alvorlighedsgrad.
• Kosttilskud: Magnesium, vitamin B1, omega-3 (moderate evidens).
• TENS-enhed: Transkutan elektrisk nervestimulation.

Røde flag for medicinsk evaluering

• Smerter uansvarlige overfor OTC-tiltag
• Progressivt forværring over cykler
• Smerter uden for menstruation
• Dyspareuni, tung blødning, infertilitet
• Mistænkt endometriose eller adenomyose