Pleura: Anatomi af brysthulens forklædning og klinisk relevans

Pleura er et serøst membran, der forklæder brysthulen og omhuller lungerne. Dens to lag skaber et potentialrum, der er afgørende for respiratorisk mekanik.

To lag, forskellig indervation

• Visceral pleura: Hafter til lungens overflade, strækker sig ind i fissurer. Ufølsom overfor smerte (visceral indervation – autonom).
• Parietal pleura: Forklæder brystvæggen, midriffen, mediastinum. Meget følsom (somatik indervation – intercostale og freniske nerver).

Pleuralrummet

Potentialrum mellem lagene, der indeholder ~10–20 mL smørende pleuravæske (transsudat). Negativt tryk (~ -5 cm H₂O) opretholder lungens expansion mod brystvæggenes retraktionskraft.

Kliniske enheder

• Pleuritis (pleuritis): Parietal inflammation → skarp, pleuritisk brystsmerte (værre ved indånding). Visceral pleuritis er smertefri.
• Pleuravæskeopsamling: Væskeopsamling over fysiologisk mængde.
  • Transsudat (Lights kriterier negative): Hjerteinsufficiens, levercirrhose, nefrotisk syndrom
  • Exsudat (Lights kriterier positive): Infektion, malignitet, autoimmun, lungemboli
• Pneumothorax: Luft i pleuralrummet → lungekolaps.
  • Primær spontan (høje, tynde unge mænd, apikale blebber)
  • Sekundær (underliggende lungesyge: KOL, CF, PCP)
  • Traumatisk / iatrogen
  • Spændingspneumothorax: Mediastinal skift, hemodynamisk kompromis – akut nåledekompression

Diagnostisk tilgang

• Thoraxrøntgen (oprejst, lateral decubitus)
• Ultralyd (sengestativ, sensitiv for væske, pneumothorax)
• CT (komplekse udgydninger, underliggende patologi)
• Thoracentese + væskeanalyse (Lights kriterier, cytologi, mikrobiologi, pH, glukose, amylase)

Pleural patologi er et vindue til systemisk sygdom. Pleuralrummet – lille i sundhed, udvidet i sygdom – afslører hjerte-, lever-, nyre-, infektions- og malignitetsprocesser.