Viral latens: Den stille fase før reaktivering

Latens er en reversibel, ikke-replikativ tilstand, hvor viralt genetisk materiale forbliver i værtsceller uden at producere infektiøse virioner.

Nøgleegenskaber

• Genomvedligeholdelse: Episomal (herpesvirusser) eller integreret (retrovirusser).
• Minimal genekspression: Kun latens-associerede transkriptter (LATs); ingen strukturelle proteiner.
• Immunundvigelse: Ingen virale antigener præsenteret → usynlig for CTL'er.
• Specifikke reservoarer: HSV → trigeminus/sakrale ganglioner; VZV → dorsale rodganglioner; EBV → hukommelse B-celler; HIV → hvile CD4+ T-celler; CMV → myeloide forstadie-celler.

Reaktiveringstriggere

• Immunundertrykkelse (steroider, kemoterapi, HIV, transplantat).
• Stress (cortisol, katekolaminer).
• UV-stråling (HSV).
• Hormonelle ændringer.
• Ko-infektioner, inflammation.

Kliniske konsekvenser

• Herpes: koldsår, bælteledsbetændelse, encefalitis.
• EBV: PTLD, lymphomer.
• CMV: organsygdom ved transplantat.
• HIV: virusrebound hvis ART ophører.
• BK-virus: nefropati ved nyretransplantat.

Terapeutiske implikationer

• Antivirala midler rammer lytisk replikation (ikke latent genom).
• ART undertrykker HIV men eradikere ikke reservoar.
• Latens-omvendende midler ("shock and kill") eksperimentelle til HIV-kur.

Latens = persistensstrategi. At forstå det er nøglen til kurforskning og håndtering af reaktiveringsrisiko.