Urtikaria (Hives): Behandlingsstrategier og håndtering

Urtikaria præsenterer sig som transient, kløende quaddler. Akutte tilfælde (under 6 uger) løser ofte sig spontant; kronisk urtikaria (over 6 uger) kræver struktureret håndtering.

Trinvis behandlingsalgoritme

Trin 1: Andengenerations H₁-antihistaminer (Førstevalg)

• Cetirizin, loratadin, fexofenadin, desloratadin – ikke-sedative, én gang dagligt
• Opjuster til 2–4× standard dosis ved utilstrækkelig kontrol (ift. EAACI/GA²LEN-retningslinjer)

Trin 2: Tillägs-terapi

• H₂-antagonist (famotidin 20–40 mg 2× dagligt) – synergistisk for nogle patienter
• Leukotrien-receptor-antagonist (montelukast 10 mg om natten) – især hvis NSAID-forværret
• Første-generations antihistamin (doxepin 10–25 mg om natten) – potent H₁/H₂-blokade; sedativ

Trin 3: Refraktær kronisk urtikaria

• Omalizumab (Xolair) 300 mg SC hver 4. uge: Anti-IgE; FDA-godkendt til kronisk spontan urtikaria uansvarlig over for H₁. Høj respondensrate.
• Cyklofosfamid: Kalcineurin-hæmmer; effektiv, men kræver nyre/BT-overvågning
• Kort kursus kortikosteroider: Prednison 0,5 mg/kg × 3–7 dage til flares kun – undgå kronisk brug

Trin 4: Nye/tilleggsmæssige

• BTK-hæmmere (remibrutinib), anti-IL-4/13 (dupilumab) – under undersøgelse
• Fototerapi (NB-UVB) – begrænset evidens

Livsstil & udløser-håndtering

• Før en symptomdagbog (mad, medicin, stress, varme, tryk, menstruation)
• Undgå bekræftede udløsere (NSAID'er, alkohol, tøjt tøj, overophedning)
• Kølige kompresser, parfume-frie fugtighedscremer til symptomatisk lindring

Hvornår man skal henvises

• Angioødem uden quaddler (overvej hereditært angioødem/C1-INH-mangel)
• Systemiske symptomer (feber, leddsmerter, blåmærker) – evaluer for vaskulit, autoimmunitet
• Dårlig respons på omalizumab + cyklofosfamid – specialist immunologi/allergi-gennemgang

Mest kronisk urtikaria remitrer inden for 1–5 år. Mål: symptomkontrol med minimal medicinbyrde.