Postoperativ urinretention (POUR): Årsager, genkendelse og håndtering

Postoperativ urinretention (POUR) – utilstrækkelig urinavgang trods fuld blære – påvirker 5–70% af kirurgiske patienter afhængigt af procedure. Forståelse af årsager muliggør forebyggelse og hurtig intervention.

Multifaktoriel ætiologi

1. Anæstesi og farmakologisk

• Spinal/epidural: Sympatisk blokade → detrusoratoni (varighed: timer)
• Generel anæstesi: Opioider → nedsat blærefølelse, øget sfinktertone
• Anticholinergika, alfa-agonister, benzodiazepiner forværrer

2. Smerter og psykologisk

• Incisionssmerte → vagtholdning, undgåelse af Valsalva
• Frygt for smerte ved urinladning → frivillig udeholdelse
• Ukendt miljø, tab af privatliv

3.væske og fysiologisk

• IV-væskeoverbelastning → hurtig blæreopfyldning
• Blodtab/tredje-rums-fordeling → ændret ADH, renal perfusjon
• Rygliggende positionering → øget venøs retur → diurese

4. Kirurgiske faktorer

• Bækken, kolorektal, urologisk, brok, rygradskirurgi → direkte neural/vævsskade
• Retraktorer, tamponade, hematom komprimerer blære/uretra

5. Neurologisk

• Præeksisterende neurogen blære
• Spinal/epidural kateter traume (sjældent)

Håndteringsalgoritme

1. Blærescanning: >400–500 mL → intervenér.
2. Ikke-farmakologisk: Mobilisering, varm perineal kompres, privatliv, løbende vand, dobbelt urinladning.
3. Farmakologisk: Alfa-blokkere (tamsulosin), cholinergika (bethanechol) – begrænset evidens.
4. Kateterisering: Ind/ud rakateter → hvis gentagne, indliggende × 24–48 timer.
5. Genevaluering: Urinladningsforsøg efter kateterfjernelse; urologkonsult hvis vedvarende.

Tidlig genkendelse forhindrer blæreoverudspændingsskade, urinvejsinfektion og forlænget indlæggelse.