Hvad sker der, når du bliver smittet med stivkrampe?

Når det er inficeret med stivkrampe, kommer et toksin produceret af bakterien Clostridium tetani ind i blodbanen og rejser til centralnervesystemet. Toksinet forstyrrer transmissionen af ​​nervesignaler ved at blokere frigivelsen af ​​neurotransmittere. Uden neurotransmittere kan musklerne ikke trække sig sammen, hvilket fører til stivhed og spasmer. Her er hvad der typisk sker under en stivkrampeinfektion:

1. Indtastning af stivkrampetoksin: Stivkrampebakterierne kommer normalt ind i kroppen gennem dybe sår, stiksår eller forbrændinger. Bakterierne kan også trænge ind gennem kroniske hudsygdomme, operationssår eller injektionsbrug.

2. Toksinproduktion: Når bakterierne først er inde i kroppen, producerer de det potente neurotoksin kaldet tetanospasmin. Dette toksin er ansvarlig for de karakteristiske symptomer på stivkrampe.

3. Toksinrejser: Toksinet spredes fra indgangsstedet gennem blodbanen, indtil det når centralnervesystemet, især rygmarven og hjernen.

4. Blokering af nervesignaler: Stivkrampetoksin er rettet mod hæmmende neuroner i centralnervesystemet. Inhiberende neuroner spiller normalt en afgørende rolle i at kontrollere muskelsammentrækninger ved at forhindre overdreven affyring af motorneuroner. Tetanospasmin blokerer frigivelsen af ​​neurotransmittere (som glycin) fra hæmmende neuroner, hvilket forstyrrer denne kontrolmekanisme.

5. Vedvarende muskelsammentrækninger: Uden hæmmende neuroner, der fungerer normalt, er der en øget og vedvarende affyring af motorneuroner, hvilket fører til muskelspasmer. Disse ufrivillige muskelsammentrækninger kan påvirke forskellige dele af kroppen og forårsage stivhed og stivhed i kæben (lockjaw), nakke og ryg.

6. Synkebesvær: Spasmer i kæbe- og halsmusklerne kan gøre synke udfordrende eller endda umuligt. Dette kan føre til komplikationer som underernæring og væskeubalancer.

7. Spasmer og smertefulde episoder: Stivkrampe kan forårsage alvorlige spasmer, der kan være meget smertefulde. Disse spasmer kan påvirke krop, lemmer og åndedrætsmuskler, hvilket gør vejrtrækningen vanskelig.

8. Autonomisk nervesysteminvolvering: I alvorlige tilfælde kan det autonome nervesystem blive påvirket, hvilket forårsager abnormiteter i hjertefrekvens, blodtryk og svedtendens.

9. Komplikationer og risici: Stivkrampeinfektion kan føre til alvorlige komplikationer såsom lungebetændelse, respirationssvigt, alvorlig vævsskade og blodpropper. Hvis den ikke behandles hurtigt og effektivt, kan stivkrampe være dødelig.

10. Behandling: Stivkrampebehandling involverer administration af anti-stivkrampe-antitoksin for at neutralisere det cirkulerende toksin og forhindre yderligere skade. Antibiotika bruges også til at behandle den bakterielle infektion. Derudover modtager patienter støttende behandling for at håndtere symptomer, kontrollere muskelspasmer og forhindre komplikationer.

Det er afgørende at blive vaccineret mod stivkrampe for at forhindre infektion og dens potentielt livstruende komplikationer. Rutinemæssig stivkrampevaccination som en del af DTaP-vaccinen (difteri, stivkrampe og kighoste) i barndommen og regelmæssige booster-skud gennem voksenalderen giver effektiv beskyttelse mod stivkrampe.