Stivkrampe: Uforenet vs. Forenet – Kliniske Forskelle, Alvorlighed og Forebyggelse

Stivkrampe-toxin (tetanospasmin) blokerer inhibitoriske neurotrasmittorer (GABA og glycin) i det centrale nervesystem, hvilket fører til ukontrolleret motornevron-udladning og vedvarende muskelkontraktion. Sygdommen manifesterer sig i to distinkte former med væsentlig forskellig prognose.

Uforenet (Klassisk) Stivkrampe

• Debut: Trismus (låst kæbe), risus sardonicus (sardonisk smil), og dysfagi.
• Fremgang: Generaliseret stivhed, opisthotonus (alvorlig rygbøjning), og smertefulde kramp udført af ringe stimuli.
• Autonome storme: Labil hypertension, takykardi, arytmier, og svæl.
• Dødelighed: 10–20% med moderne ICU-pleje; markant højere uden.

Forenet (Cerebral) Stivkrampe – Sjælden og Alvorlig

• Toxinen når hjerneammen via retrograd aksonal transport.
• Sammenføjer kraniale nerve motoriske kerner, forårsager kontinuerlig, uafbrudt kontraktion af ansigts-, bulbare- og respiratoriske muskler.
• Hurtig respiratorisk svigt opstår med minimal stimuli-udløste kramp.
• Dødelighed overstiger 50% selv med aggressiv intensiv pleje.

Forebyggelse Er Overordnet

Primær vaccination med DTaP/Tdap efterfulgt af tiårlige opfriskninger giver robust beskyttelse. Ved sårhåndtering: giv tetanus immunglobulin plus opfriskning hvis mere end 5 år er gået siden sidste dose.