Schilddrue-sygdomme: 8 vigtige tilstande, symptomer og behandlinger

Schilddrue – en sommerfugleformet kirtel i halsen – regulerer stofskiftet gennem thyroxin (T4) og triiodthyronin (T3). Når den dysfunktionerer, rister effekterne gennem alle organsystemer. Her er de otte vigtigste skilddrue-sygdomme:

1. Hypothyreose: Lavt T3/T4 → træthed, vægttilgang, koldintolerance, forstoppelse, tør hud. Behandling: Levothyroxin-substitution.
2. Hypertyreose: For meget T3/T4 → vægttab, takykardi, angst, varmeintolerance, søvnløshed. Behandling: Antityreoide midler (metimazol), radiojodablation eller kirurgi.
3. Thyreoiditis: Betændelse (autoimmun, viral, postpartum) → ofte en transient hypertyreoide fase efterfulgt af hypothyreose.
4. Graves' sygdom: Autoimmun TSH-receptormodstoffer → hypertyreose + eksftalmus (øjenudspring), struma, pretibial myxedem.
5. Hashimotos thyreoiditis: Autoimmun destruktion → progressiv hypothyreose; hyppigst årsag i jod-tilstrækkelige områder.
6. Struma: Schilddrue-forstørrelse fra jodmangel, autoimmunitet eller knuder; kan være eutyroide, hypo- eller hypertyreoide.
7. Schilddrue-knuder: Meget almindelige; 90–95 % godartede. Vurderes med ultralyd + finnåleaspiration (FNA) til risikostratificering.
8. Schilddrue-kræft: Papillær, follikulær, medullær, anaplastiske typer. Kirurgi ± radiojod; fremragende prognose for differentierede kræftformer.

Hvornår skal man teste?

Enhver skilddrue-symptom garanterer TSH og frit T4 test. Anormale resultater bør give anledning til henvisning til endokrinolog. Tidlig diagnostik forhindrer komplikationer – fra myxedem koma til thyreoid storm.