Autoimmun skilddrue sygdom: Hashimoto's og Graves' — Modsatte ender af spektrummet

Hashimoto's thyreoiditis og Graves' sygdom er de to mest almindelige autoimmun skilddrueforstyrrelser, der repræsenterer modsatte ender af det funktionale spektrum — hypotyreose vs. hypertyreose.

Hashimoto's Thyreoiditis (Kronisk Lymfocytær Thyreoiditis)

• Mekanisme: CD4⁺ T-celle medieret ødelæggelse af thyrocytter; anti-TPO og anti-Tg antistoffer.
• Forløb: Gradvis follikel tab → hypotyreose.
• Prøver: ↑TSH, ↓Frit T4, ↑anti-TPO (>90%), ↑anti-Tg.
• Associationer: Andre autoimmun tilstande (celiaki, type 1 DM, vitiligo, pernicious anæmi).

Graves' Sygdom

• Mekanisme: Skilddrue-stimulerende immunoglobuliner (TSI/TRAb) binder TSH receptor → konstitutiv stimulation.
• Forløb: Hypertyreose; kan have oftalmopati (50%), dermopati (prætibial myxedem).
• Prøver: ↓TSH, ↑Frit T4/T3, ↑TRAb, ↑T3/T4 ratio.

Fælles træk

• Kvindeovervægt (7–10:1).
• Genetisk sårbarhed (HLA-DR3, CTLA-4, PTPN22).
• Miljømæssige udløsere: stress, rygning (Graves'), jodoverflod, selenmangel, infektion.

Behandlingsoverblik

• Hashimoto's: Levothyroxin erstatning når TSH >10 eller symptomatisk / TSH 4–10 med antistoffer/struma.
• Graves': Antityreoide midler (methimazol), radioaktivt jod (¹³¹I), eller thyreoidektomi. Beta-blokkere til symptomkontrol.