Dimensionering og placering af luftveje: Oral, nasofaryngeale og endotrakale tuber

Luftvejsvalg og verifikation

1. Dimensionering

  • Orofaryngealt luftvej (OPA): Længde = afstand fra mundvinkel til kæbevinkel (eller ørelap). For kort → ineffektivt; for langt → laryngospasme/obstruktion.
  • Nasofaryngealt luftvej (NPA): Længde = afstand fra næseboring til ørelap. Diameter = største, der glider let (typisk 6–8 mm voksne). Smør godt.
  • Endotrakal tube (ETT): Voksne: 7,0–8,0 mm ID (kvinder/mænd). Børn: ublæst <8 år; blæst ≥8 år. Formel: (alder/4) + 4 (blæst) eller +3,5 (ublæst). Bekræft med Broslow-bånd eller ultralyd.

2. Indsættelse

  • OPA: Indsæt oppe-ned, roter 180° ved blødt tag (voksne); ret op med tungedepressor (børn).
  • NPA: Fase mod septum; blid vrøjling.
  • ETT: Direkte/videolaryngoskopi;før blæse 2–3 cm forbi stemmebånd.

3. Bekræftelse (Obligatorisk)

  • End-tidal CO₂ (kapnografi) – guldstandard.
  • Bilaterale åndehlyde, brysthævning, dimme i tuben.
  • Bryst-røntgen (ETT-dybde: spids 2–5 cm over carina).

4. Fastgørelse & overvågning

Tube-holder/tape; kontinuerlig SpO₂, EtCO₂, hemodynamisk overvågning. Genvevurdér efter ethvert stillingsskift.

Luftvejssygdomme