Ekspiration (udånding): Fysiologien trin for trin

Ekspiration, eller udånding, er processen med at flytte luft ud af lungerne. I hvile er det en passiv begivenhed drevet af elastisk retraktionskraft; under motion eller tvunget åndedræt bliver det en aktiv proces der kræver muskelkontraktion.

Ro-lig ekspiration (Passiv)

1. De inspiratoriske muskler – midriffskirtlen og de eksterne intercostale – afslapper.
2. Elastisk retraktionskraft i lungerne og brystkassen mindsker thorakal volumen.
3. Intrapulmonal tryk stiger over atmosfærisk tryk.
4. Luft strømmer ud langs den resulterende trykgradient.

Tvunget ekspiration (Aktiv)

1. De interne intercostale og abdominale muskler (rectus abdominis, oblique, transversus abdominis) kontraherer.
2. Ribben trækkes nedad og indad; abdominalt indhold presset opad mod midriffskirtlen.
3. Thorakalt volumen skarp fald.
4. Intrapulmonalt tryk stiger markant.
5. Hurtig, højt-volumen luftstrøm forlader lungerne.

Vigtig korrektion til en almindelig misforestilling

Midriffskirtlen afslapper under ekspiration – den kontraherer IKKE. Kontraktion af midriffskirtlen driver inspiration. Nogle kilder angiver fejlagtigt at midriffskirtlen kontraherer under ekspiration.

Cyklus-kontinuitet

Ekspiration ender → inspiratoriske muskler kontraherer → inspiration begynder. Respiratorisk cyklus gentager sig ca. 12–20 gange per minut i hvile.