|  | Sundhed og Sygdom >  | Sygdomme og behandlinger | Luftvejssygdomme

Opkastning på respirator: Aspirationsrisiko og akut håndtering

Opkastning hos en mekanisk ventileret patient er en kritisk nødsituation på grund af høj aspirationsrisiko.

Øjeblikkelige farer

  • Aspirationspneumonitis/pneumoni: Maveindhold → trachea → kemisk skade + bakteriel infektion. Mortalitet 20–50%.
  • Luftvejsobstruktion: Opkastning blokerer ETT eller trachea → hypoksi, hjertestop.
  • Rør-forskydning: Kvalme kan ekstubere eller migrere ETT.
  • Hæmodynamisk kollaps: Vagus-stimulation → bradykardi, hypotoni.

Nødprotokol

  1. Sug straks: Oral/faryngealt, så endo-trachealt (inline kateter).
  2. Hovedende af seng 30–45°: Reducerer passiv aspiration (bør allerede være standard).
  3. Vurder ETT-position: Kapnografi, brystbevægelse, auskultation, thorax-røntgen hvis nødvendigt.
  4. Giv antiemetika: Ondansetron 4 mg IV, metoklopramid 10 mg IV, eller propofol-bolus (hvis hæmodynamisk stabil).
  5. Overvej NGT/OGT: Dekomprimer mave hvis udviddet.
  6. Respirator-justeringer: Øg PEEP midlertidigt; sikre tilstrækkelig sedation/analgesi.

Forebyggelse (Standard of Care)

  • HOB-hævning 30–45° kontinuerligt.
  • Enteral føde-protokoller: tjek residualer, prokinetika (metoklopramid/erythromycin).
  • Tilstrækkelig sedation/analgesi for at forhindre kvalme.
  • Cuff-tryk 20–30 cmH₂O (forhindrer mikro-aspiration).
  • Daglig sedationsafbrydelse + spontane åndedrætsprøver (reducer vent-dage).

Hver ventileret patient bør have et skriftligt aspirationsforebyggelses-bundle. Opkastning udløser øjeblikkelig sug + antiemetikum + rosårsagsanalyse.

Luftvejssygdomme