Kirurgisk kollaps-terapi: En historisk behandling for tuberkulose

Kirurgisk kollaps-terapi — inkl. thorakoplastik, pneumonolyse og frenicus-nerv-krussning — var en historisk behandling for pulmonal tuberkulose i præ-antibiotika-æra. Strategien kollapsede bevidst den påvirkede lunge for at "hvile" den og fremme heling.

Procedurer

• Thorakoplastik: Resektion af 4–8 ribben for at kollapse brystkassen og underliggende lunge.
• Pneumonolyse: Løsning af intrapleurale forvoksninger for at tillade lunge-kollaps.
• Frenicus-nerv krussning/sektion: Paralyser af hemidiafragma for at inducere passiv lunge-kollaps.
• Plombage (Ekstrapleural pneumonolyse): Placering af inert materiale (lucite-kugler, paraffin) ekstrapleuralt for at komprimere lungens.

Historisk kontekst

• Brugt 1930'erne til 1950'erne; mortalitet 5–15%; signifikant deformitet, kronisk smerte og respiratorisk forringelse var almindelige sekweler.
• Gjort obsolet af effektive antibiotika: streptomycin (1944), isoniazid (1952), rifampicin (1960'erne).
• Klassificeret historisk under "Respiratorisk System → Lunge og Pleurahul → Kirurgiske procedurer."

Moderne TB-behandling bygger på 6-måneders multi-drug-regime (RIPE: rifampicin, isoniazid, pyrazinamid, ethambutol). Kollaps-terapi er kun af historisk interesse.