Hvad menes med infarkt?

Infarkt refererer til et område af væv, der har gennemgået nekrose (celledød) på grund af manglende blodforsyning. Det opstår, når der er en blokering i en arterie eller vene, der afskærer ilt- og næringsstofforsyningen til en bestemt vævsregion. Dette kan ske i forskellige organer og væv i hele kroppen, herunder hjertet, hjernen, nyrerne og tarmene.

Infarkter er ofte forårsaget af en blodprop, der blokerer et blodkar, hvilket fører til iskæmi (nedsat blodgennemstrømning) og eventuel celledød. Denne proces er almindeligvis forbundet med tilstande som åreforkalkning (opbygning af plak i arterierne) eller trombose (dannelse af blodprop).

I medicinske termer er et infarkt typisk navngivet baseret på det berørte organ eller væv. For eksempel refererer et myokardieinfarkt til et hjerteanfald, hvor en del af hjertemusklen dør på grund af en blokering i kranspulsårerne. På samme måde betegner et hjerneinfarkt et slagtilfælde, hvor et område af hjernen er påvirket på grund af en forstyrrelse i blodforsyningen.

Infarkter kan variere i størrelse, lige fra små, lokaliserede områder til mere omfattende områder med vævsskade. Konsekvenserne af et infarkt afhænger af placeringen og omfanget af det berørte væv, samt den generelle sundhed og funktion af den enkelte.