Infektiøs endokarditis: En livstruende klape-infektion

Infektiøs endokarditis (IE) er en livstruende infektion af hjertets endokardiale overflade, hyppigst involverende klape (native eller protetiske). Det opstår fra bakteriemi/fungemi med efterfølgende kolonisering af skadet eller abnormal endotel.

Ætiologi

• Native klape: Streptococcus viridans (subakut), Staphylococcus aureus (akut, IV-misbrug), Enterokokker, HACEK-gruppe.
• Protetisk klape: S. epidermidis (tidlig <1 år), S. aureus, svampe.

Risikofaktorer

• Strukturell hjertesygdom (RHD, MVP, bicuspid aortaklape).
• Protetiske klapper, intrakardiale enheder.
• IV-misbrug, indvævende katetere.
• Immunsuppression, hemodialyse.

Kliniske træk (Modifierede Duke-kriterier)

• Feber (>38°C), ny/ændret blæsning, petechier, Osler-noder, Janeway-lesioner, Roth-plekker.
• Emboliske fenomener (apopleksi, miltinfarkter), immunologiske fenomener (glomerulonephritis).
• Positive blododlinger (typiske organismer, persistente).
• Echokardiografisk bevis (vegetation, absces, dehisens).

Behandling

• Empirisk IV-antibiotika skredskåret til mistenkt organisme (fx vancomycin + gentamicin + ceftriaxone til native klape).
• Definativ terapi: 4–6 uger IV-antibiotika baseret på følsomhed.
• Kirurgiske indikationer: Hjertesvigt, ukontrolleret infektion, embolisk risiko, absces, protetisk klape-dysfunktion.

Prognose

Mortalitet 15–30% trods terapi. Tidlig diagnostik og tværfaglig behandling (kardiologi, infektionsmedicin, hjertekirurgi) forbedrer udsigten.