Hvorfor forhindrede kokoppe-antistofferne også, at folk fik kopper?

Kokopper-antistoffer gav krydsbeskyttelse mod kopper, fordi både kokopper og kopper er forårsaget af vira, der tilhører samme familie, Poxviridae. Vira deler lignende antigener, især på deres ydre overfladeproteiner. Når nogen er inficeret med kokopper, producerer deres immunsystem antistoffer, der genkender og binder til disse fælles antigener.

Når en person, der er vaccineret mod kopper, senere bliver udsat for koppevirus, kan deres immunsystem hurtigt genkende de lignende antigener på koppevirus. Antistofferne, der produceres mod kokopper, kan binde sig til koppevirussen, neutralisere dens smitteevne og forhindre den i at etablere en infektion. Denne krydsbeskyttelse er grundlaget for kokoppevaccinens effektivitet til at forebygge kopper.

Edward Jenner, en engelsk læge, observerede, at mælkepiger, der havde været udsat for kokopper, en mild sygdom, der forårsager sår på hænderne, så ud til at være immune over for kopper. Han antog, at udsættelse for kokopper beskyttede mod kopper og udførte et eksperiment i 1796, hvor han bevidst inficerede en ung dreng med kokopper og derefter senere udsatte ham for kopper. Drengen udviklede ikke kopper, hvilket viser, at kokoppevaccination kunne give immunitet mod kopper.

Denne opdagelse førte til udviklingen af ​​koppevaccinen, som var meget udbredt og succesfuld til at udrydde kopper fra verden. Udryddelsen af ​​kopper betragtes som en af ​​de største resultater i folkesundhedshistorien.