Trimethoprim til lungebetændelse: Begrænset rolle, resistensbekymringer & bedre alternativer

Trimethoprim er en dihydrofolatreduktase-hæmmer, der primært bruges til urinvejsinfektioner. Dens rolle i nedre respiratoriske infektioner (LRTI) er begrænset og kontekstafhængig.

Typiske respiratoriske patogener & følsomhed

• Streptococcus pneumoniae: Variabel resistens (ofte 20–40%); ikke pålidelig som monoterapi.
• Haemophilus influenzae: Moderat følsomhed; beta-laktamaseproduktion påvirker ikke trimethoprim, men resistens er almindelig.
• Moraxella catarrhalis: Ofte følsom, men næsten alle producerer beta-laktamase (irrelevant for trimethoprim).
• Atypiske patogener (Mycoplasma, Chlamydia, Legionella): Intrinsik resistente.

Klinisk brug ved LRTI

• Sjældent brugt som førstelinje-monoterapi til socialt indvunnet lungebetændelse (CAP) eller akut bronchitis.
• Komponent i co-trimoxazol (trimethoprim-sulfamethoxazol), som har bredere dækning og bruges til Pneumocystis jirovecii pneumoni (PCP) hos immunforsvarrede.
• Nogle gange brugt til COPD-forværring hvis kulturguidet og følsom.

Vigtige begrænsninger

• Dårlig aktivitet mod S. pneumoniae i mange regioner.
• Intet dækning af atypiske eller virus.
• Risiko for hyperkaliæmi, især med ACE-hæmmere/ARB, kaliumsparende diuretika, eller nyrereduceret funktion.
• Folat-antagonisme – forsigtighed ved graviditet, megaloblastisk anæmi.

Foretrukne alternativer til CAP

• Amoxicillin eller amoxicillin-klavulansyre
• Doxycyklin / makrolid (azithromycin, clarithromycin)
• Respiratorisk fluorokinolon (levofloxacin, moxifloxacin) ved komorbiditeter eller mislykkelse

Trimethoprim alene er ikke et standard empirisk valg ved brystinfektioner. Hvis ordineret, skal det baseres på kultur og følsomhedsdata.