Benzendikarboksylsyre: Egenskaber, former og anvendelser

Tre strukturelle former

Samme kemiske grundstof, men forskellig struktur giver forskellig reaktivitet.

• Ftalic acid (1,2-benzenedikarboksylsyre): farveløse krystaller, løselig i alkohol, let i vand/eter.
• Isftalat acid (1,3-benzenedikarboksylsyre): hvide krystaller, let løselig i vand, alkohol, eddikesyre.
• Tereftalic acid (1,4-benzenedikarboksylsyre): hvidt pulver, løselig i vand, alkohol, eter.

Anvendelse af ftalsyre

Bruges i mindre omfang end de andre. Komponent i nogle harpikser, farvestoffer, pigmenter. Tidligere til plast for fleksibilitet, transparens, holdbarhed. Udfaset pga. helbredsrisici og udvaskning til grundvand/jord. Per april 2011: forbudsprocess på federationseben i USA.

Anvendelse af isftalatsyre

Mange anvendelser i plastfremstilling: gelcoats, belægninger (hårdhed, korrosions-/flække-/varmemodstand). Polyestre til marin/automotivetanker, korrosionsmodstandsrør. Belægninger til husholdningsapparater, biler, aluminiumtag, metalmøbler. Forskning (april 2011) tester 1,3-benzenedikarboksylsyre som potentielt aktivt stof i nye antibakterielle midler og leukæmimediciner.

Anvendelse af tereftalatsyre

Primært råstof til polyesterfibre. Hovedbrug: polyethylentereftalat (PET) – flest plastbeholdere til fødevarer (drikkeflasker). Også farvestoffer, syntetiske parfumer, mediciner, fjerkræfødevaretilsæt, pesticider. I forskning: metal-organiske rammer (porøse materialer til gasopsamling/filtrering, H2 og CO2).

Skadelige effekter

Benzenedikarboksylsyre kan give alvorlig skade på dyr, planter, mennesker. Eksponering (føde, vand, dampe) forstyrrer endokrint system (hormonfrigivelse). Vildti: feminisering af haner. Mennesker: mistanke om fedme og type 2 diabetes via hormonforstyrrelse. Kræftfremkaldende egenskaber. Så udbredt, at næsten alle urinprøver viser lavt niveau.