Den sorte død: Infektionstype og transmissionsmekanismer

Den sorte død (1347–1351) var en infektøs pandemi forårsaget af bakterien Yersinia pestis.

Transmissionscyklus

1. Reservoir: Ville gnavere (rotter, jordpelsdyr, præriehunde) opretholder enzootiske cykler.
2. Vektor: Lopper (Xenopsylla cheopis) suger på inficerede gnavere; bakterier multiplicerer i loppens tarm, blokerer proventrikulus → "blokeret loppe" opkaster inficeret blod i næste vært.
3. Menneskelig infektion: Loppebid → bubonisk pest (lymfekirtelbetændelse/buboner). Direkte kontakt med inficerede vævser/væsker → septisk eller pneumonisk form.
4. Pneumonisk spredning: Åndedråtsdroplets fra hostende pneumoniske patienter → primær pneumonisk pest (højt dødeligt, person-til-person).

Kliniske former

• Bubonisk: 80–85%; svullede lymfekirtler (grusom, aksel, hals), feber, sepsis hvis ubehandlet.
• Septisk: Bakteriæmi uden buboner; DIC, nekrose, høj dødelighed.
• Pneumonisk: Pneumoni + blodhoste; hurtig progression, luftbåren transmission.

Moderne kontekst

Endemisk i gnaverpopulationer globalt (SV USA, Afrika, Asien). Behandelbar med aminoglykosider, fluorokinoloner, doxycyklin hvis diagnosticeret tidligt. Overvågning og gnaverkontrol begrænser udbrud.