Lassa-feber: Transmission fra multimammate rotter, klinisk spektrum, ribavirin-behandling og endemiske regioner

Lassa-feber er en akut viral blødende sygdom forårsaget af Lassa-virus (Arenaviridae, enkelt-strenget RNA). Endemisk i Vestafrika.

Transmission

• Primært reservoir: Mastomys natalensis (multimammat rotte) – kronisk asymptomatisk udskillelse i urin/afføring.
• Menneskelig eksponering: Aerosoliserede ekscreta, forurenet mad/husholdnings-genstande, direkte kontakt.
• Person-til-person: Legemlige væsker (blod, sekreter) – nosokomiale udbrud almindelige uden IPC.
• Seksuel transmission rapporteret (virus i sæd måneder efter genopretning).

Klinisk spektrum

• Mild (80%): Lav feber, matthed, hovedpine, myalgi – ofte udiagnostiseret.
• Alvorlig (20%): Hoj feber, faryngitis, retrosternal smerte, opkastning, ansigts-ødem, blødning (slimhind, GI), pleura-udvådning, encefalopati, chok, multi-organ-svigt.
• Graviditet: Hoj dødelighed (3. trimester); foster-tab >80%.

Diagnostik

• RT-PCR (blod, serum) – guldstandard.
• IgM/IgG ELISA (senere).
• Virus-dyrkning (kun BSL-4).

Behandling

• Ribavirin IV – mest effektiv hvis startet ≤6 dage efter symptom-debut.
• Understøttende: væske/elektrolyt-håndtering, blod-produkter, nyre-erstatning.

Prævention

• Gnager-kontrol, mad-opbevaring, hygiejne.
• Streng IPC i sundhedsvæsen (VHF-forholdsregler).
• Ingen godkendt vaccine; kandidater i udvikling.

Lassa-feber forbliver en forsømmet tropisk sygdom med epidemisk potentiale.