Svampinfektioner: Årsager og immunforsvar

Svampe og immunsystemet

Svampe er overalt i miljøet og vigtige som nedbrydere. Alvorlige svampinfektioner (mycoser) hos mennesker er sjældne; kun få arter lever i menneskekroppen. Vi udsættes dagligt for potentielt farlige svampe, men immunsystemet holder dem i skak. Normale flora (fx Candida albicans i slimehinder) kan vokse ukontrolleret ved pH-forandringer, antibiotikabehandling, dårlig hygiejne, immunsvækkelse. Mild hudinfektioner er almindelige og sjældent livstruende. Alvorlige infektioner opstår ved immunsvigt.

Normale svampeflora

• Candida albicans: Naturlig beboer af vaginaltrakt. Balancen med bakterier kan forstyrres (lavt pH, antibiotika, hygiejne, immunsvækkelse) → gærinfektion. Også i mundhule/hud hos spædbarn og immunsvækkede.
• Malassezia: Gær på hud, kan give kløende udslet.

Dermatofyter (hudsvampe)

Dermatofyter besidder hud, hår, negle. De trives i varmt, fugtigt miljø og har enzymer til at fordøje keratin. Overfladiske infektioner kaldes tineas, navngivet efter sted:

• Tinea corporis (hud, ringorm)
• Tinea versicolor (overkropp)
• Tinea cruris (lyse, indersider af lår)
• Tinea capitis (hovedhud/hår)
• Tinea pedis (fødder, fodsvamp)
• Tinea unguium (negle)
• Tinea barbae (skæg)

Uden immunsvigt er de ikke livstruende.

Lungeinfektioner

Opstår ved indånding af sporer. Normalt harmløse, men ved sygdom/immunsvigt kan de gyde og kolonisere lunger. Ofte selvrensende hos friske. Ved immunsvigt kan infektion spredes (dissemineret mykose), svær at kurere, kræver lang behandling. Transplantationspatienter risikerer aspergillus-infektion pga. immunsuppression.

Traumatisk implantation

Svampceller kan plantes ind via forureneret genstand, der gennemborer huden (arbejde, udeaktiviteter, ulykker). Kan forblive lokaliseret eller sprede sig. Ved spredning til indre organer, knogler eller hjerne er prognosen dårlig.