Diagnostik af multippel sklerose: Hvorfor symptomer alene ikke er nok

Multippel sklerose (MS) kan ikke diagnosticeres på symptomer alene – de overlapper med mange neurologiske tilstande. Diagnosen kræver en kombination af kliniske, billeddiagnostiske og laboratoriske fund ifølge McDonald-kriterierne.

Diagnostisk udredning

1. Klinisk anamnese & neurologisk undersøgelse

Vurderer spredning af læser i rum (forskellige CNS-områder) og tid (adskilte episoder).

2. MR-scanning (Hjerne & Rygrad)

Guldstandard. Viser demyeliniserende plakker (T2/FLAIR hyperintensiteter) i karakteristiske lokationer: periventrikulære, juxtakortikale, infratentorielle, rygrad.

3. Cerebrospinal væske (CSF) analyse

Oligoklonale bånd (OCB'er) tilstede i CSF men ikke serum indikerer intratekal IgG-syntese (95% sensitivitet for MS).

4. Evokerede potentialer

Visuelle (VEP), hjerne stamme auditiv (BAEP), eller somatosensoriske (SSEP) afslører subklinisk demyelinisering.

5. Optisk koherens-tomografi (OCT)

Måler tynding af retinal nerv-fiber-lag – understøtter diagnose og overvåger neurodegeneration.

Vigtigt princip

Intet enkelt test bekræfter MS. En neurolog integrerer alle data for at udelukke mimikere (NMOSD, MOGAD, migræne, vaskulære, infektiøse, metaboliske). Tidlig og nøjagtig diagnose muliggør tidlig behandling.