Diagnostik af afrikansk sovesyge: Mikroskopiske, serologiske og molekylære metoder

Afrikansk sovesyge (menneskelig afrikansk trypanosomiase), forårsaget af Trypanosoma brucei gambiense (Vest/Centralafrika) og T. b. rhodesiense (Øst/Sydlige Afrika), kræver definitiv parasitdetektion til diagnose. Fordi parasitemi kan være lav – især ved gambiense-formen – er flere komplementære tests ofte nødvendige.

Mikroskopisk undersøgelse

• Tykt blodudstrig: Koncentrerer blodet for at øge sensitiviteten for parasitdetektion. Standard i ressourcebegrænsede indstillinger.
• Tyndt blodudstrig: Tillader visualisering af individuel parasitmorfologi for artsdifferentiering. Mere sensitivt, men kræver ekspertise og tid.
• Lymfeknudeaspirat: Ved tidlig T. b. gambiense infektion med lavt blodparasitemi kan aspiration af en forstørret lymfeknude (ofte cervical) afsløre trypanosomer.

Serologiske tests

• Kort-agglutinationstest for trypanosomiase (CATT): Hurtigt, feltvenligt test til T. b. gambiense. Detekterer antistoffer via agglutination på et kort. Bredt anvendt til screening.
• Enzyme-Linked Immunosorbent Assay (ELISA): Detekterer antistoffer i blod eller cerebrospinalvæske (CSF). Mere sensitiv end CATT; virker for begge underarter.

Molekylære og andre metoder

• Polymerase-kædereaktion (PCR): Amplificerer og detekterer parasit-DNA. Meget sensitivt og specifikt; differentierer T. b. gambiense og T. b. rhodesiense. Værdifuldt ved lavt parasitemi og co-endemiske områder.
• Dyreinokulation: Inokulation af mus med patientblod eller CSF til isolering og identifikation af parasitter. Anvendes, når andre metoder er uklare; begrænset af tid og infrastruktur.

Den diagnostiske tilgang afhænger af tilgængelige ressourcer, infektionsstadie (hemolymfatisk vs. meningoencefalitisk) og geografisk region. En kombination af tests giver typisk den mest præcise diagnose.